Generalforsamling mandag d. 15. marts 2011
HavneForums Årsberetning 2010
Vi må endnu engang konstatere at HavneForums engagement har ligget i problemstillingen omkring stibroerne over kanalerne og inderhavnen. 2010 har været skriveriernes år. Der har været høringsperioder for broen over Proviantmagasinbroen, Cirkelbroen overfor Diamanten, og sommerfugle broen over Christianshavns Kanal og Trangraven. Fælles for dem alle er at der har været høringer og indsigelser i forhold til det foreliggende forslag til en broåbningspolitik.
HFKs indsigelser vil jeg vende tilbage til.
Vi har diskuteret broer på hvert eneste bestyrelsesmøde gennem året, samtidig med at vi endnu et år, har haft et frugtbart samarbejde med lokalgrupperne Lad Havnen Leve, Lokaludvalget og Lokalrådet. Vi har haft mange strategiske møder om hvordan vi skulle organisere os, så alle parter har vidst hvem der gjorde hvad, hvordan og hvornår. Endelig kan vi nævne at HFK og Lad Havnen Leve har udgivet ”Rapporten om broerne” i en ny redigeret udgave. Vores medlemmer har også været meget aktive bidragsydere, her tænker jeg på Wilders Plads Marina/ Barfred, som har videre udviklet tunnel projektet i en meget udførlig udgave. Det er blevet sendt til Kommunen, og svaret har som forventet været negativt …… og jeg tænker på Lejerbo som har arbejdet med problematikken, juridisk gennem advokater og politisk gennem ledelsen. Friluftsrådet og Dansk Sejlunion har også været til stor gavn i 2010, sidstnævnte har bl.a. givet os lov til at gøre opmærksom på HFKs eksistens på bådmessen i Bella Centret. Vi takker alle bidragsydere med stor respekt for deres indsats.
Året startede med en stor høring på Arkitektskolen, inviteret af Miljø og Teknikforvaltningen. Ca. 400 modstandere deltog og frustrationen var stor da det gik op for deltagerne at kommunen brugte det meste af tiden til at præsentere det broprojekt som alle var aldeles velinformerede om. 25 minutters spørgetid var hvad vi fik.
HFK har også deltaget i de work shops der har været omkring forarbejdet til broåbningspolitiken, hvilket har været lidt modsatrettet idet vi jo ikke går ind for broer, men vi mente at vi blev nød til at deltage da vi ellers ville være udenfor indflydelse.
Sidst men ikke mindst fik Naturklagenævnet sat et stort håb i gang i os alle, da de kundgjorde at de ville tage fredningsbestemmelserne op til overvejelse. Stort møde i Hald D i efteråret. Alle parter kunne komme med indslag og fremmødet var endnu engang rigtig stort, og argumenterne imod broerne var mange.
Her vil vi blot nævne nogle af de indvendinger som vi har skrevet til de forskellige offentlige instanser:
Til Kystdirektoratet har vi skrevet følgende indsigelser:
1) Broen planlægges placeret over et området, der i vid udstrækning benyttes af en række søsportsorganisationer. Broen vil med sin lave frihøjde (1,5 meter over daglig vande) udgøre en væsentlig forringelse af de pågældende organisationers aktiviteter. /Her taler vi om broen over
Laboratoriegraven.
2) Broen indgår i et stisystem, der ikke på væsentlig måde forbedrer de trafikale forhold til lands, men altså alene forhindrer allerede værdsatte søsportsaktiviteter.
3) Der ses intet formål i at forbedre mulighederne for yderligere trafik gennem aktive søsportsområder til og gennem Christiania, som i forvejen har tilstrækkelige adgangsveje for landværts trafik.
Om den såkaldte ”Sommerfuglebro” over Christianshavns kanal og Trangraven har vi gjort Naturklagenævnet opmærksom på at:
Det er besynderligt, at kommunen ikke allerede før indbydelsen til arkitektkonkurrence havde foretaget en egentlig teknisk gennemgang af mulighederne for et tunnelbyggeri – og på dette tidspunkt havde forelagt politikerne dette, således det kunne indgå i den politiske beslutningsproces, og det er også besynderligt, at man tilsyneladende mener sig i stand til at tilbagevise forslaget efter mindre end 2 døgns ”granskning”.
Og vi konkluderer overfor nævnet at:
1. Vi ikke finder det dokumenteret, at der er et alment behov for selve byggeriet af forbindelsen over inderhavn og kanaler
2. Vi finder ikke, at der med hjemmel i Fredningsdeklarationen af 1966 er mulighed for at give dispensation til byggeri af varig karakter som f.eks. byggeri af nye broer over kanalen.
3. Vi anbefaler, at NKN i det hele hjemviser sagen til fornyet behandling og herunder, at der i forbindelse med denne tages udgangspunkt i gældende regelsæt på området.
Til indsigelsen om Broåbningspolitiken har vi konkluderet at:
Kommunens oplæg mht. broernes åbningstider i løbet af et døgn, er alt for snæver, specielt i højsæsonen, og her har vi beskrevet konkrete forslag til åbningstider skrevet konkrete åbningstider i løbet af sejlsæsonen. Vi har foreslået at broerne står åbne fra kl. 24 og indtil den planlagte morgenåbning, i hele sommerperioden. Vi har også gjort anmærkninger i forhold til prisændringer i forholdt til broåbningerne, da vi er meget i tvivl om Kommunen kan holde deres løfte om at det skal være gratis.
Høringssvar omkring Cirkelbroen:
Her har vi bl.a. argumenteret imod broens gennemsejlingshøjde, som ikke er højere end 2 meter. Broen har ingen stigning og er derfor lavere end de andre. Sådan rent humoristisk kan man vel anfægte at broen ligner sejlende skibe, idet Kommunen arbejder hårdt for at tømme havnen og kanalerne for masteskibe ved at lukke af med broer.
Ja, som i kan se handler det i disse år rigtig meget om broer, som kommunen og diverse fonde de er ved at plastre hele vores havn til med. Men vi giver ikke op. Naturklagenævnet skrev i deres pressemeddelelse at de var øverste myndighed i forhold til fredningssagen og at der ikke er højere instanser at gå til.
HFK og alle dem vi arbejder sammen med ser lidt anderledes på det. Vi arbejder fremadrettet på at skaffe penge til en retssag, som efter vor juridiske vejledning kan tage sit udgangspunkt i forhold som: manglende overholdelse af procedurer fra myndighedernes side muligvis kan have sin berettelse fordi procedurerne ikke er overholdt fra de forskellige myndigheders side. HFK har foreslået at lave en ”folkeindsamling”, så vi får økonomisk mulighed for at lægge sag an, og Lokalrådet har taget ideen op. De arbejder nu på at organisere hvad der skal til for at det er lovligt. Så skal HFK, Lokalrådet og Lad Havnen Leve ud og rasle med bøsserne. Samtidig vil vi selvfølgelig se om der er mulighed for fri proces.
Vi har taget kontakt til Andreas Østerby, som er arkitekten bag ”Den Blå Rute” En sikker vandvej i København. Andreas har produceret et idéoplæg til en mere sikker havn for robåde og kajakker. Da HFK tidligere har beskæftiget sig med nogle af de samme idéer, håber vi på et fremadrettet samarbejde. Det glæder os oprigtigt at Andreas er kommet så langt med sit oplæg.
Sidst men ikke mindst skal det også nævnes at vi stadig holder fokus på sager som:
· Estakaderne, som er en skamplet i havneløbe
· Vandscooternes indtog i havnen, indtil videre har de været forbudte
· Udviklingen af den nye hussbådsforening ved Sluseholmen
· Jernbaneforbindelsen i Sydhavnen /v. Friluftsrådet
· Cirkelbroen, - der er bemærkelsesværdig stilhed om sagen
Tak til bestyrelsen Stina Schröter
HavneForums Årsberetning 2009
Med tak til alle der deltager i debatten
Hovedaktivitet for HavneForum har i det forløbne år været at arbejde med
problemstillingerne omkring kommunens planer om stibroforbindelser over
Inderhavnen, Christianshavns og Holmens kanaler.
Ingen kan vist være i tvivl om vort stærke engagement imod broerne, som vi
finder nyttesløse, i forhold til at løse trafikale problemer for cyklister og
fodgængere. At lukke 2 havne vil for altid ødelægge det unikke maritime liv der
udspiller sig i specielt den nordlige del af Christianshavns Kanal.
Arbejdet omkring broerne er sket i et tæt og produktivt samarbejde med ”Lad
Havnen Leve”, Christianshavns Lokalråd og Christianshavns Lokaludvalg.
Sidstnævnte har især bidraget med økonomisk bistand til gennemførelse af
forskellige arrangementer, herunder...
• Demo på Vand
• Debatmøde i Christianskirken
• Havnerundfart med BR-medlemmer
• Rapport vedrørende forbindelser over Inderhavnen og Christianshavns
kanaler.
Det skal også fremhæves, at både Christianshavns Lokaludvalg og Indre By
Lokaludvalg i kraftige vendinger har udtalt sig imod planerne for
stibroforbindelserne.
Det tætte samarbejde med Dansk Sejlunion, der alene repræsenterer mere end
60.000 sejlere i Danmark, skal også nævnes her. DS-formand Carl Gerstrøm
var hovedtaler i forbindelse med Demo på Vand, og DS har deltaget som
medunderskriver på indsigelser i forbindelse med både fredningssagen og med
forslaget til lokalplan for området.
I samarbejdet med Lad Havnen Leve og Christianshavns Lokalråd skal der
rettes en særlig tak til Knud Josefsen og Birte Pedersen for deres utrættelige
arbejde.
Søværnets Sejlklub skal også have tak for deres generøse udlån af en Ynglingsejlbåd
på trailer. Den blev brugt i forbindelse med underskriftindsamlingen
mod løsningsforslaget til broforbindelserne. Det var et værdifuldt symbol at
kunne vise en lille sejlbåd, der ikke engang kunne passere den planlagte store
bro i inderhavnen.
Det skal siges, at vores nye Teknik og Miljø Borgmester, Bo Asmus Kjeldgård,
ikke kunne afse tid til at modtage pakken med de ca. 6000 underskrifter, så
Morten Kabel var så venlig at aflevere dem på rette sted.
03/03/10 p. 3 of 6
Også en tak til de mange personer fra forskellige andre organisationer, der har
bidraget med gode idéer og med en stor personlig indsats. Ingen nævnt – ingen
glemt, men uden alle jer var vi aldrig kommet så langt.
Trods det kedelige vejr til Demo på vand deltog mere end 100 både med en
samlet besætning på mere end 300 personer. Det var desværre ikke muligt at
få By og Havn til at åbne broerne, og der var ikke penge til at betale det høje
beløb, som det ville koste at få broerne åbnet to gange til ud og hjemsejlads.
To udflugter med Canal Tours. Et stort antal personer takkede ja til at deltage i
Demo på vand i to havnerundfartsbåde, som Canal Tours stillede til rådighed for
derved at vise deres engagement i bro-problematikken, der også vil ramme
deres virksomhed hårdt.
Ved den anden tur havde vi inviteret en række af de nyvalgte BR medlemmer,
der ved denne lejlighed ved selvsyn kunne stifte bekendtskab med selve det
område som de måske bliver medvirkende til at lægge øde.
Debatmødet i Christianskirken blev afviklet med repræsentanter fra samtlige
partier i BR og med deltagelse af en godt fyldt kirke. (Her skal vi også sende en
tak til Flemming Pless for lån af kirken).
Fra mødet i kirken skal det refereres, at samtlige partier gav udtryk for, at der
før broens opførelse og endelige vedtagelse skulle være en brugerdebat om
afviklingen af ud- og ind-sejlads i forhold til en broåbnigs-aftale. Det skal måske
siges, at Morten Kabel fra Enhedslisten og Birthe Skårup fra Dansk Folkeparti
var modstandere af broerne.
Helt entydigt gav Bo Asmus Kjeldgård før valget et ubetinget tilsagn om, at der
ikke vil blive taget nogen endelige beslutninger omkring broerne, før aftalerne
omkring broåbningspolitiken er i orden med brugerne.
Rapporten om broerne viser med alt tydelighed ikke alene konsekvenserne af
en bro, men også hvilket speget og uærligt spil kommunens forvaltning og
politikere har spillet for at presse projektet igennem uden skelen til de
almindelige demokratiske principper. Blandt andet er det værd at bemærke, at
ikke engang de to berørte lokaludvalgs (Indre Bys og Christianshavns) kraftige
indvendinger mod projektet er blevet taget alvorligt endsige kommenteret. Det
drejer sig dog om to demokratiske organisationer, der er en del af det officielle
københavnske styre og som sådan politisk skulle repræsentere lokalområdernes
interesser.
Bestyrelsen i HavneForum har haft to møder med ledelsen af AP Møllers
familiefond. Det er denne fond, som står bag finansieringen af
stibroforbindelserne. Det er her kommet frem, at fonden fra begyndelsen
ønskede en forbindelse, der så lidt som muligt greb ind det aktive sejlermiljø i
03/03/10 p. 4 of 6
havnen. Forelagt dette umiddelbart forud for beslutningen i BR den
10.december vælger kommunen at spørge fondens direktør om en uddybning af
denne holdning, hvorpå direktøren vælger det kryptiske svar:
"Fonden kan derfor ikke tiltræde udsagnet om, at man på nuværende tidspunkt
skulle drøfte alternativer til broerne.”
Dette udlægger forvaltningen, således at HFK’s udtalelser, om at der ifølge
fonden også kunne vælges f.eks. en tunnelforbindelse eller en shuttle-færge,
skulle være usande. Mon ikke de fleste mennesker vil tillægge ordene ”på
nuværende tidspunkt” den betydning, at fonden på dette fremskredne tidspunkt
af projektet ikke finder det klogt at ændre for meget – uanset tidligere
holdninger. Igen et klart eksempel på fordrejning af kendsgerninger fra
forvaltningens side.
Trods modstanden vedtog BR alligevel på sit møde den 10. december at gå
videre med det broprojekt, som allerede har fået de negativt ladede tilnavne
Christianiabroen og Hash- og Pusherruten. Så kan Anne Vang fra BR i sin tale
ved præsentationen af vinderprojektet i Arkitekternes Hus nok så meget
forsøge at introducere navnet ”kyssebroen” med idylliserende henvisning til
selve åbne/lukke mekanismen for broen over Inderhavnen. Det holder ikke
vand, som man siger.
Fremtiden vil vise at denne bro bliver en forbindelse mellem Indre by/ Nørrebro
og Christiania. Hvordan skulle det i øvrigt blive anderledes, når der endnu ikke
engang er taget stilling til sti- forbindelserne længere frem end til netop
Christiania. Det er vores helt klare opfattelse at heller ikke Christianitterne
ønsker stierne, der vil gå lige igennem området og derfra videre – hvis der
nogensinde kommer en plan for det – gennem de fredede voldarealer og over
Stadsgraven.
Kommunens egne konsulenter COWI har i to rapporter dokumenteret, at for
langt de fleste cyklister mellem f.eks Christmas Møllers Plads og Kongens
Nytorv, vil broen betyde en omvej og ikke en genvej. Cowi har ligeledes
dokumenteret at forvaltningens optimistiske skøn over antallet af cyklister, der
vil bruge broen, er sådan ca. dobbelt så højt, som et mere fagligt skøn vil
kunne retfærdiggøre. Man kan undres over BRs og Teknik og Miljøs manglende
refleksion. BR soler sig i succes’en fra Bryggebroen, som er flere kilometer fra
andre broer, og man kan undre sig over, at de ikke kan se, at der er forskel.
HavneForum har i denne sag samarbejdet med selve boligselskabet Lejerbo
København. Det drejer sig om ca. 500 boliger der mere eller mindre bliver
berørt af broforbindelserne. Der er både hos beboerne i de berørte
boligafdelinger og i boligselskabets øverste bestyrelse en stærk modstand mod
03/03/10 p. 5 of 6
broerne. Det sidste viste sig i forbindelse med underskriftindsamlingen mod
broerne, hvor 99% af beboerne gav deres mening til kende.
I boligselskabets bestyrelse og naturligvis ikke mindst hos beboerne på
afdelingen på Islands Plads, hvor broerne over Christianshavns kanal skal føres
i land, er modstanden indædt, fordi projektet betyder, at dele af de mest
rekreativt benyttede arealer må afgives til cykel og gangstier – dels selve
brofæstet, men også til maskinhuse til broernes åbne/lukke-funktioner. Både
beboere og boligselskab vil med alle tænkelige politiske og juridiske midler
bekæmpe en eventuel ekspropriation af de berørte arealer og samarbejder tæt
med HavneForum om denne sag.
Det skal lige nævnes, at HavneForum med vores medlemmer (Dansk Sejlunion,
Lejer Bo afd. 204 +218, Sejlklubben Lynetten, Kanalens Bådforeninger,
Københavner Tunellen, Trangraven Marina, Christianshavns Travalgelaug,
Sundby Sejlklub, Wilders Plads Ejendom, Refshaleøens Ejendom, Aktiv Havn,
Kongelig Dansk Yartklub, Bådelauget Halvtolv) Lad Havnen Leve,
Christianshavns Lokaludvalg og Indre Bys Lokaludvalg, på ingen måde er imod
en forbindelse. Men at det på det skarpeste må udtrykkes, at den løsning, der
er valgt på nuværende tidspunkt, ikke er god nok. Det er og bliver en ”ommer”.
HavneForum har ud over broproblematiken deltaget i Teknik og
Miljøforvaltningens Byrumsudvalg vedrørende kvarteret omkring Nyhavn.
Vores vision er at styrke det maritime liv i området og forsøge at bevare
identiteten som havn med maritime aktiviteter. Der er ikke meget idé i at lave
en havnepark og promenade i Havnegade, hvis havnen er død som Kalvebod
Brygge. Vi vil gerne have større skibe langs bolværkerne. Vi ønsker havnens
sjæl tilbage med et rigt maritimt liv og et åndehul for hele familien, hvor man
kan nyde skibene og vandet. Havneparken er foreløbig forsinket på grund af
anlægsstoppet fra staten og beboerne på Gammelholm er på eget initiativ ved
at udvikle området på samme måde, som det skete på Islands Brygge.
En del af visionen vil blive ødelagt med en bro over havnen. Broen er vi direkte
imod og får også medhold i vores kritik fra andre deltagere.
Vi protesterede gang på gang mod, at broen over inderhavnen var med i det
udleverede materiale fra Teknik- og Miljøudvalget, idet vi mente, at udvalget
skulle arbejde med byrummet og ikke tage stilling til en broforbindelse til
Christianshavn og Amager. Engang imellem følte vi os som gidsler i kommunens
iver for at trække en broforbindelse ned over hovedet på os.
Vi ønsker også at bevare turbådene i Nyhavn. Vores holdning er, at turbådene
skal være der, hvor turisterne er. Vi betragter turbådene som en vigtig del af
havne livet i havnen, men det handler om at finde en fornuftig balance mellem
turist livet og beboerne i de berørte områder.
03/03/10 p. 6 of 6
Med hensyn til Kvæsthusbroen bliver der nu bygget underjordiske
parkeringspladser. HavneForum har foreslået, at der bliver bygget en tunnel
fra garagen til Operaen.
Vi arbejdede ikke som bagstræberiske nostalgikere i udvalget, som længes efter
duften af tjære og tovværk. Vi vil gerne være med til at nytænke havnen og
være med til at gøre havnen til et endnu mere levende sted for alle
københavnere.
Til slut skal det siges at vores nye hjemmeside stadig udvikles om end ikke med
250 km i timen, men der er stadig fokus og vi er glade for vores ”nye” design,
som er ved at have 1 års fødselsdag.
HavneForum har just i disse dage 5 års fødselsdag, og det er vi naturligvis
stolte over. I de 5 år vi har eksisteret har vores medlemstal ligget rimeligt
stabilt med et gennemsnit på 17. Dette lyder selvfølgelig ikke af så meget, men
vi skal jo tage i betragtning hvor mange mennesker det repræsenterer. Vi i
bestyrelsen ved godt at vi ikke skal hvile på laurbærrene, så vi arbejder fortsat
på at motivere til nye medlemskaber.
Venligst Stina Schröter
Formand for HavneForum København